Gode grunde til at bestille en videograf

  /  
August 4, 2018

Noget jeg som fotograf har oplevet indenfor de sidste par år er, at mine par nu ikke kun længere blot ønsker en fotograf – men også en videograf. Det har eksisteret i rigtig mange år i især USA og Australien, men først inden for de seneste par år, kommet til Danmark.

Det at kunne fange alle de store lige så vel som små øjeblikke, på sådan en stor dag som ens bryllupsdag, er noget man ikke må tage for givet. Der er rigtig mange måder, hvorpå man kan genleve sit eget bryllup og hvad end det er på billeder, video eller via lydoptagelser, så er det en så stor dag i ens liv, man aldrig får igen.

Men hvorfor er det så bryllupsvideo, lige pludselig kan noget så helt unikt? Billeder er statiske og selvom jeg virkelig altid ligger hjerte og sjæl i mit arbejde og med tiden altid har prøvet på, at få de ægte følelser frem, vil de stadigvæk aldrig kunne genopleves på samme måde, som hvis man ser en bryllupsvideo.

En video fra bryllupper er så stemningsfyldt og ofte har videografen formået at fange alle de store og små stemninger fra dagen. Der er så mange vinkler og perspektiver, at forevige et bryllup på – men samtidig vigtigst af alt er, at man på video har så stor mulighed for, at fange nogle levende øjeblikke fra lang afstand, som gør alt meget ægte.