Dolor Tristique
LOCATION
Børkop Vandmølle, Vejle
Lidt udenfor Vejle ligger Børkop Vandmølle, med Skærup Å der løber igennem og formår at skabe de perfekte idylliske rammer for et bryllup. Selvom det sætter balancen lidt på prøve, at skulle gå på de mange brosten fra parkeringspladsen og få hundrede meter ned mod møllen, så er det det hele værd. Så snart man træder ind på gårdspladsen, bliver man ramt af det rindende vand fra møllen, vinden der suser igennem træerne og oplevelsen, af at blive omkredset af Børkop Vandmølles bygninger som efterlader alt tankemylder oppe på parkeringspladsen, så der er tid til at fokusere og glædes over en helt fantastisk dag i vente.
En helt speciel dag fandt sted, da Maria og Esben sagde sit ja til hinanden og udvekslede ringe, under de smukke træer på planen hos Børkop Vandmølle. Der er mange små detaljer, som skal gå op i en højere enhed på sådan en stor dag, men heldigvis formåede Vandmøllen i Børkop dette. Selvom solen ikke skinnede og vinden hev i gæsternes smukke hatte, var det tydeligt at se kærligheden i Maria og Esbens øjne.